Jeg hedder Mariann Linde og har 20 års erfaring med Human Resources. Jeg har arbejdet bredt med HR i internationale organisationer som ECCO Sko, Grundfos og Terma som HR direktør, HR chef og HR konsulent. Jeg har desuden erfaring som HR chef på Erhvervsakademi Aarhus, og jeg har siddet i bestyrelsen på Aarhus Tech som repræsentant for Dansk Industri. Jeg er cand.mag i Kommunikation og Psykologi og er i gang med en professionel coach uddannelse, som er anerkendt af European Mentoring & Coaching Counsil (EMCC).
Min største passion er at udvikle og motivere ledere, talenter og medarbejdere i virksomheder og organisationer, så de opnår bedre forretningsmæssige resultater. Det er livsbekræftende at se motiverede ledere og medarbejdere bidrage med energi og værdi i deres job. Jeg har det som en fisk i vandet, når det lykkes at flytte mennesker derhen og se dem blomstre – til glæde for dem selv så vel som for virksomheden.